Musik i Odense Valgmenighed
Vi har meget varieret musik i valgmenigheden, både klassisk, jazz og nykomponeret.
Vi har to fantasifyldte musikere, for vores organist og kirkesanger er begge professionelle saxofonister.
Kirken har et nyt orgel fra 2005, som står ved siden af korbuen og derfor er der god kontakt mellem menighed og musiker, – også ved koncerter.
I 2017 fik kirken et flygel, som står nedenfor prædikestolen.
Vi har selv enkelte koncerter om året, – men ellers afholder KAMMERMUSI ODENSE alle deres koncerter i kirken.
Ved vores tema-gudstjenester har vi meget og forskellig slags musik.
I årets løb varieres gudstjenesterne – afhængig af årets højtider.
December måned byder fx på fransk julegudstjeneste, musikgudstjeneste og koncert. I påskeugen varieres gudstjenesterne, så dagenes særpræg understøttes.
En gang om måneden fra september til marts er der temagudstjeneste kl. 16.30. Denne har en anderledes form med mere musik og ofte med billeder.
Om gudstjenesterne i Odense Valgmenighed har andre sagt til os:
“Sikken en sang, der er – og I har endda ikke kor”.
”I har en lethed, men det bliver ikke fladt”.
”Det var festligt og sjovt, uden at det højtidelige gik af det”.