Calendar of Events
Tro i hverdagen-foredrag med Anne-Cathrine Riebnietzsky
TRO I HVERDAGEN – EN PERSONLIG TROSFORTÆLLING.
Anne-Cathrine Riebnitzsky er født i Svendborg, uddannet på Forfatterskolen i 1998 og senere som sprogofficer i russisk. I 2007
blev hun udsendt til Afghanistan, først som soldat og herefter som
rådgiver for Udenrigsministeriet. Siden har hun udgivet en række
anmelderroste og prisvindende romaner.
Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er
mod et af de allerførste ord, som falder hende ind. Modet til at
tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke i kortene, at hun skulle finde sin styrke der, fordi Anne-Cathrine Riebnitzskys barndomshjem var ikke præget af kristendommen, og
stemningen var ofte trist og tung. Forfatteren beskriver i romanen
”Forbandede yngel” fra 2013 sin opvækst på landet med en maniodepressiv mor og en voldelig far. Her tager Anne-Cathrine hul
på et nyt emne i forfatterskabet, hvor hun sætter de dysfunktionelle familier til debat. Men modet til at tro har banet en vej for
hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter.
I foredraget deler Riebnitzsky åbenhjertigt ud af sin livsfortælling,
som følger hendes trosfortælling. Hun gør status og lader os følge
de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse
på liv og gerning.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Odense Højskoleforening
Pris for deltagelse: Kr. 120,- pr. person.
Deltagerantal: Max. 150 personer.
Tilmelding via: OH-odense.dk (fra 6/10-25 kl. 17)
