Hvordan ?

Medlemskab af Odense Valgmenighed

Ønsker du at blive medlem af Odense Valgmenighed kan du henvende dig til vores præst Inger Hjuler Bergeon eller vores formand Anne Grete Pilgaard.

Det svarer til at løse sognebånd fra en sognekirke til en anden, men her sker det til en valgmenighed.

Selv om du melder dig ind i en Odense Valgmenighed, er du stadig medlem af den danske folkekirke, med de rettigheder det giver, men du opkræves ikke længere kirkeskat til Folkekirken.

Valgmenighedens præst sørger for, at de relevante myndigheder får det at vide.

Det er en forudsætning for menighedens virke, at vi modtager bidrag eller gaver fra medlemmerne udover betaling af medlemskontingent.

Hvad indebærer det?

Som medlem har man direkte indflydelse ved at deltage i valgmenighedens årsmøde.

Der er valgt en bestyrelse/et menighedsråd på 9 medlemmer. 3 er på valg hvert år.

På årsmødet kan alle emner tages op til debat. Alle medlemmer kan komme med forslag til årsmødets dagsorden.

Årsmødet er beskrevet i kirkens vedtægter.

Medlemmernes indflydelse gælder også ved ansættelsen af præst. Alle har stemmeret på det årsmøde, hvor præsten vælges. Når præsten er valgt, bliver ansættelsen stadfæstet af kirkeministeren.

Menighedsråd og præst tilrettelægger sammen tidspunkter for gudstjenester, møder og andre aktiviteter.

I løbet af året foregår der mange samtaler på kryds og tværs. Det underbygger det fællesskab, som en valgmenighed kendes på.

Valgmenighedens præst er, som alle præster i folkekirken, uafhængig og ubundet i sin forkyndelse og i sit daglige arbejde.

Udmeldelse

Hvis du ønsker at melde dig ud af Odense Valgmenighed, skal du sende en mail til odense.valgmenighed@gmail.com.
Her skal du oplyser dit fulde navn og din adresse. Du vil herefter bliver overført til dit bopælssogn, og du vil komme til at betale kirkeskat.
Udmeldelse kan ske til den kommende 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober.

Ønsker du at blive medlem, så kontakt vores præst
Inger Hjuler Bergeon
mail: ihb@km.dk
ttlf. 66125705

eller kontakt menighedsrådsformand Anne Grete Pilgaard
mail: annegretepilgaard@gmail.com
tlf. 61410052

Du kan også vælge at udfylde Indmeldelsesblanket og FForpligtelseserklæring ,

og herefter scanne den og sende den til 0dense.valgmenighed@gmail.com