Lørdag d. 31. august 2019 var vi 35 deltagere, som på årets sidste sommerdag, havde en fantastisk dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen. Vi startede med morgenkaffe i den hyggeligt indrettede svinestal hvor Janna havde dækket et flot morgenbord. Herefter rundvisning med de meget vidende guider Rasmus og Paul. Alle fik vist hørt og set noget de ikke havde vidst før.
Lige før frokost blev der lige “trukket tov” hvor pigerne vandt!

Frokost ved borde i haven, eller i den igen så veldækkede svinestal. Efter frokosten var der opgaver som skulle løses. Opdelt i 6 grupper, blev der fightet på livet løs, og igen var det pigerne der løb af med sejren. Vinderholdet kan ses på billedet. Herefter blev der spillet rundbold, forældrene mod børnene. Her var det forældrene, med deres erfaring og taktik, der løb af med sejren.

En dejlig dag, hvor alle havde taget deres gode humør med! Tak for jeres deltagelse.