Konfirmanderne 2019/2020

– deres tanker og ord om deres billeder på trosbekendelsens symboler.

Natalie:
”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen”
Jeg har prøvet at vise hvordan man bliver et bedre menneske ved at vende ryggen til djævelen, -ved at tegne en rød blomst/djævelen og en masse hvide blomster/mennesker, der vender ryggen til ham og blomstrer op, mens djævle-blomsten visner.

Jonathan:
”Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber”
Jeg tænkte på gud fader: ”der er ikke noget man kan fuck op”.. – det kan ikke gå galt.
Himmel og skyer og Jorden, fordi han skabte jorden.
af mærkelige ting: hvorfor er gud fader med stort?

Alicia:
”Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre”
Jeg tænkte at den lyse farve som er i hjørnet, er Jesus og hånden peger på at det er det, de tror på. Jeg tænkte at ”Jesus” ikke skulle være en ’person’, da folk tænker og ser forskelligt på, hvem Jesus er og hvordan han ser ud. Jeg synes selv man skal bestemme hvordan Han skal se ud. Farverne skulle være positive da det med tro er noget positivt. Det var mine tanker.

Sophie:
”som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria”
Jeg har prøvet at vise hvordan Jesus er både himmel og jord. På mit billede har jeg lavet en skygge-figur af jomfru Maria, og en lille Jesus. Jeg har også lavet en helligånd. Jeg har prøvet at vise, hvordan Jesus er både menneske og en del af Gud.

Ludvig:
”pint under Pontius Pilatus”
Jeg tænkte på at det er lige inden han bliver korsfæstet. Jeg synes det er lidt underligt at man skriver ”pint under Pontius Pilatus”. Hvorfor skriver man ikke: dømt under Pontius Pilatus?

Theodor:
”korsfæstet, død og begravet”
jeg syntes det var nemt at vælge dén sætning. Der er et kors under en nattehimmel, og røde fodspor der går mod en klippehule, hvor der er et lys.

Inger-Marie:
”nedfaret til dødsriget”
Jeg tænkte, at Jesus fløj ned ligesom et stjerneskud.
Ledestjernen (?) er der fordi den også  startede hans liv, så den er der nok også, når han dør.

Laura:
”på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels”
Jeg har tænkt at der er en by under verden (de døde) og så ser man en person som svarer (Jesus) som er på vej op mod himlen hvor der er en by. Jeg tænker at det skal være ”op” for han er opfaret. Jeg har malet byen guld og hvid.

Thea:
”siddende ved Gud Faders, den Almægtige, højre hånd”:
Jeg tænkte på at jeg kunne male at der kom en højre hånd ind som ’at man sidder ved ens højre hånd’. Og at det skulle være et glad billede da det ikke er et trist emne. Og så tænkte jeg at Gud hænger meget sammen med himmel og skyer og solen, så det tegnede jeg.

Ingeborg:
”hvorfra han skal komme at dømme levende og døde”:
Jeg tænkte på da jeg malede, at folk de dømmer ud fra andres fejl og nogle bliver svage af det. Men man skal kigge sig selv i spejlet og indrømme sine egne fejl og det er et spejlbillede af at ikke alle er perfekte og man skal altid tænke på at alt blomstrer over én så man kan altid rette op på sine fejl – mørke farver for at det er trist og symbol på død.

Anna:
”Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke”:
Jeg har malet en kirke med helligånden ovenpå. Helligånden er formet som en due, men den er gul og rød, som symboliserer ilden ( som også symboliserer helligånden).
Den har en blå baggrund, med nogle hvide skyer.

Andrea:
”de helliges samfund, syndernes forladelse”:
et helligt samfund – et paradis – et idyllisk sted – godt vejr – blå himmel – grønne træer – røde blomster – skyer der er hvide (det fortæller at der er varmt for skyerne holder på varmen) – en pige (i et samfund) – bjerge for at fortælle at der kan være koldt på toppen – og floden der bruser der betyder liv – fugle for livets gang/naturens gang i al evighed – der er næsten ingen mørke farver.

Sofia:
”kødets opstandelse og det evige liv.”
Jeg har malet broen til det evige liv. På den ene side står et menneske med hovedet nedad og er af kød og blod som skal til at gå over broen til det evige liv.

Konfirmation i Odense Valgmenighed

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om konfirmationen i Odense Valgmenighed.

Hvor mange bliver konfirmeret i valgmenigheden?

Der undervises 12 elever på et hold.

Tilmelding foretages skriftlig, samme år som konfirmationsforberedelsen begynder.

Medlemmers børn har fortrinsret til pladserne. Tilmelding hos Inger Bergeon, tlf. 66 125705. e-mail: ihb@km.dk

…det skal være sjovt og spændende.

Vi kan godt lide at have konfirmander i valgmenigheden. Vi synes, det skal være sjovt og spændende for dem.

Vi har gerne et lille hold konfirmander.

Nogle er medlemmer af valgmenigheden , andre er ikke. En del bliver det.Til højre, under ”spørgsmål og svar” kan du læse mere om det konkrete.

Konfirmanderne kommer fra forskellige skoler i Odense og omegn. Derfor har vi undervisning om eftermiddagen.

I min undervisning lægger jeg vægt på samtaler, brainstormings, oplevelser, ud-af-huset-og-se-ting,  Det kan man læse mere om i undervisningsplanen.

Hvilken dag er der konfirmation?

St. Bededag kl. 10.

Hvad kræves der for at deltage?

At man møder op med et åbent sind – og bidrager til den gode snak om liv og tro.

At man har lyst til at komme – og at familien følger med i, hvad der foregår.

Skal man være medlem for at få sit barn konfirmeret i valgmenigheden?

Nej, det er ikke nødvendigt. Men ikke-medlemmer skal betale 800 kr., som går til materialer, arrangementer m.m..

Hvordan bliver man medlem?

Man kontakter Inger Bergeon. Sammen med hende udfylder man en formular, hvorefter Inger sørger for det formelle ved indmeldelsen – der bliver herved løst sognebånd fra egen sognekirke og lavet tilmelding til valgmenigheden.

Man er stadig medlem af den danske folkekirke.

Hvad koster det?

Det koster det samme som den almindelige kirkeskat. Man indbetaler bidrag direkte til valgmenigheden og betaler således ikke kirkeskat. Bidraget er fradragsberettiget.

Hvordan administreres kirken?

Kirken er medejerbaseret og organiseret som en forening. Der er et menighedsråd, som vælges ved et årsmøde/generalforsamling, hvor medlemmer over 18 år har stemmeret.

Formand for menighedsrådet er:
Anne Grete Pilgaard
Skovbrynet 17, 5260 Odense S
Tlf. 61410052
E-mail: annegretepilgaard@gmail.com